En omline tjeneste, hvor brugerne kan uploade video-klip af næsten enhver karakter. YouTube har imidlertid ret strenge regler omkring pornografi.
På YouTube findes et stort udvalg af musikvideoer, hvoraf mange er lagt tilgængelige af pladeselskabet og dermed er en lovlig original adgang til fri afbenyttelse af den pågældende musik og tilhørende video. Det fungerer sådan, at videoklippene som udgangspunkt ikke kan downloades og gemmes på egen computer, men skal streames direkte fra YouTube.
Der findes dog programmer, som kan konvertere en streamet YouTube video til en lokal fil på din computer.
I 2006 blev YouTube opkøbt af Google for 1,65 milliarder US-dollars svarende til 9,768 milliarder danske kroner *
*) Omregning til danske kroner er baseret på kurs 5,92, hvilket var valutakursen på den dato, hvor handlen blev offentliggjort, 9. oktober 2006