Betyder "rammer" på engelsk. Da internettet havde sit indtog og det så småt blev normalt at lave hjemmesider, var det normalt at bygge siderne op i frames eller rammer. Det fungerede på den måde, at en side reelt bestod af to sider, typisk en menuside og en indholdsside. Fordelene på det tidspunkt var, at man kun behøvede en fil til at styre menuen. Ulemperne blev på det tidspunkt nærmest ikke set som ulemper, men det kom senere. Ulemperne var, at man kun vanskeligt kunne linke direkte til en underside, søgemaskinerne kunne ikke lave en ordentlig indeksering af siden, og designmæssigt var det håbløst at arbejde med.
I dag er det meget få hjemmesider, der benytter sig af frames eller rammer, og de få der gør, har enten truffet et meget bevidst valg, eller også har de ikke opdateret deres struktur i årevis.
Skal du have din hjemmeside ny-programmeret til at overholde nutidens standarder? Det er måske også tid til at forny dit webdesign?