Asymmetric Digital Subscriber Line. En type af internetforbindelse, der havde sit indtog i årene omkring 2000. Forbindelsen er typisk baseret på de telefonkabler af kobber, som TDC i tidens løb har rullet ud til samtlige danske husstande. I 2005 udvikledes en metode til at lave ADSL-forbindelser gennem fiberoptiske kabler (lys-leder), hvilket åbner op for en væsentlig større hastighed. I dag findes en lang række udbydere af ADSL internetforbindelser, og udbredelsen i de danske hjem massiv. I 2009 havde 99% af de danske hjem mulighed for at få ADSL Internetforbindelse.